5:2 – Den første uge

Det var så den første uge på 5:2 kuren.
De 5 dage var jo helt som de plejer at være, så dem vil jeg ikke skrive meget om. De to vigtige dage er jo fastedagene. Hvordan er det gået. Jeg har valgt at faste mandag og torsdag for at se hvordan kroppen reagerer på det med faste. På sigt tror jeg dog ikke jeg vil køre 2 faste dage, men kun 1. Jeg skal ikke tabe mig, så min indgangsvinkel handler mere om sundhed og udrensning i kroppen.

Det er i hvert fald det jeg håber at få ud af mit projekt.

Fastedag 1

Første dag var i mandags. Jeg havde fået det planlagt sådan at jeg skulle have lavet en BodyAge test kl. 10 og inden da skulle jeg alligevel faste, så det faldt egentlig godt i hak med starten på 5:2. Jeg mærkede egentlig ikke den store sult før efter testen var færdig omkring kl. 11.30. Jeg tror meget det handler om at hovedet er indstillet på fasten og det var mit hoved. Jeg havde spist sidste måltid dagen forinden kl. 21.30 og da jeg gerne vil have at der går 12 timer inden jeg så spiser igen så passede det så meget godt med kl. 12. Til dagens første måltid lavede jeg en omelet af 2 æg og 50 gram soyabønner. Det smagte dejligt og jeg var mæt bagefter.

Sjovt nok så oplevede jeg en større sult efter jeg havde fået noget at spise. Jeg tror kroppen fandt ud af at den var i underskud og ville gerne have mere. Det gik dog væk igen.

Omkring kl. 15-15.30 begyndte der at komme noget “krise”. Jeg havde MEGET lyst til at gå ud og tage noget at spise. Jeg tog mig selv i at være ved at gøre det et par gange, men jeg spiste ikke noget. Denne “krise” oplever jeg dog også til dagligt hvor jeg får mad, så derfor kendte jeg det godt.

Aftensmaden bestod af suppe med blomkålsris og kylling. Jeg var dejlig mæt bagefter og det holdt resten af dagen.

Natten gik også fint og jeg sov helt planmæssigt uden at vågne.

Fastedag 2

Min anden fastedag er en almindelig arbejdsdag som jeg skal have til at gå. Jeg har ikke været specielt sulten her til morgen (måske det igen er fordi hovedet er klar over at der ikke kommer noget – jeg ved det ikke).

Jeg har lagt mærke til at jeg nok drikker mere end normalt på fastedagene. Jeg erstatter nok ubevidst noget mad med vand som jo så også fylder i maven.

Jeg lavede igen en omelet som på min første fastedag og den blev spist til frokost…

Jeg havde ikke de store problemer i løbet af dagen. For at holde mig beskæftiget havde jeg meldt mig til min første yoga time og så var der aftensmad bagefter. Det faldt også på et tørt sted 🙂

Da kl. var 21.30 kunne jeg igen spise normalt og der spiste jeg lidt normal sen aftensmåltid (Skyr med frugt, nødder og rosiner).

Jeg synes ikke jeg har mærket de store ændringer på kroppen. Ikke mere træt eller noget i den dur. Jeg må se hvad der sker i næste uge.

På vej til en lettere og sjovere hverdag

Jeg har nu gennem de sidste 9 måneder smidt rigtigt mange kilo og flere og flere er begyndt at komme og spørge til hvordan jeg har gjort det – typisk fordi de gerne selv vil tabe sig eller kender nogen der gerne vil. Derfor har jeg besluttet lige at lave et kort indlæg med tips til at komme i gang.

Livet bliver meget lettere og sjovere, når man ikke har en masse overvægt at slæbe rundt på. Der er ikke nogen let vej til at tabe sig. Man skal lave om på sit liv, men på sin vis er det simpelt for det handler i bund og grund om at indtage færre kalorier end man forbrænder. En normal voksen person forbrænder ca. 2000 kcal om dagen. Jeg er dog godt klar over at helt så lige til er det nok ikke for rigtigt mange. Der er jo en grund til at man er nået ud i den situation hvor man ikke længere kan bunde. Derfor er det en rigtig god idé at sørge for at hovedet er 120% klar til den opgave man står overfor.

Jeg synes faktisk ikke jeg har manglet motivationen på noget tidspunkt, men jeg har også set resultater relativt hurtigt så det hjælper også på det. Jeg har bare været 120% klar til at NU skulle det være og det er nok det allervigtigste.

Mine hovedråd handler om at skrive op hvad jeg spiser (eks. på madlog.dk som jeg har fundet RIGTIGT lærerigt), derudover så få gang i noget motion. Start i det små. Hvis det handler om at man gå 100 meter så skal man nøjes med det og så stille og roligt trappe op. Det er rigtig vigtigt at få protein nok (1 gram protein pr. kg man vejer) hver dag. Protein fås i magert kød (kylling, kalkun, oksekød, tun), fedtfattige mælkeprodukter og æg. Min verden nu er at jeg lever på en diæt omkring 1500 kalorier om dagen, træner 5-6 timer om ugen (gerne noget forskelligt så jeg ikke løber sur i det og begynder at kede mig). Derfor træner jeg i et træningscenter, cykler på min nye racercykel, svømmer lidt en gang i mellem og så løber jeg. Specielt cykling og svømning er godt når man er stor fordi man ikke belaster kroppen nær så hårdt som ved eks. løb. Der findes også meget god hjælp/inspiration på nettet – bla. iform.dk. Flere links er også at finde her på 720.dk.

Det er meget naturligt at det er et følsomt emne at snakke om overvægt, men vid at du ikke er alene. Over halvdelen af den danske befolkning er overvægtige.
Sådan har jeg også selv haft det, men det at erkende problemet og være åben omkring det har hjulpet mig rigtig meget. Stort set alle mennesker jeg har mødt på min vej har rost mig for at gøre noget ved problemerne og for at være åben omkring de gode og mindre gode ting på min vej. Jeg har oplevet opbakning fra stort set alle og når man så begynder at se resultater så stiger selvværdet også i takt med at kiloene forsvinder. Den største ændring er helt klart sket oppe i hovedet – ikke i maven 🙂

Det er både de hårdeste 9 måneder i mit liv og de bedste…

Jeg håber I kan bruge informationerne og hvis du har spørgsmål så bare skyd løs.
Så vil jeg prøve at svare så godt jeg kan 🙂

BS & basserne

Jeg vil gerne slå et slag for programserien “BS og basserne” som har kørt på TV2.
Den er et tydeligt bevis på at det er aldrig for sent at ændre livsstil, blive sundere og komme i bedre form. Det har et hold drenge og et hold piger bevist og er nu kommet ind i forsvaret. Det er rigtig godt gået af dem.

Hvis du vil videre mere så kig forbi: http://bs.tv2.dk

Og husk…
“Et godt liv skal man kæmpe for” – citat BS Christiansen

Aftenhygge med kæreste eller god ven

Jeg kan ikke tage æren for dette tip for det er et tip jeg har fået af en af mine rigtigt gode venner, men derfor kan jeg jo godt dele det med resten af dem som læser med her på siden.

Det drejer sig om massage. Massage er en rigtig dejlig ting og en god måde at skabe kontakt mellem to mennesker. Når man masserer en anden person eller man selv modtager massage så kommer man tæt på den anden. Der er jo af gode grunde en del fysisk kontakt. Det kan være på ryggen og på skuldre, som det jo nok er oftest brugt. Men massage kan foregå over hele kroppen og er en fantastisk oplevelse – både at give og modtage.

For at kunne massere skal man bruge noget massage olie og det er her tippet kommer for der kan det varmt anbefales at bruge Obbekjærs Originale Kokos olie som kan fås i Matas eller i førende helseforretninger.

kokosolie

Man tager olien op med en ske og varmer det op i sine hænder og derefter så er det bare i gang med at massere. God fornøjelse 😉

Sådan bliver du gladere

Mit første indlæg handler om at blive gladere. Vi skal jo tænke på at den måde vi bruger (og nogen gange misbruger) vores krop har indflydelse på humøret og overskuddet. Hvis du har lyst til at få mere energi så prøv og kig på de 12 punkter som står herunder.

 1. Dyrk motion!

Jo hårdere og mere iltslugende træning du dyrker, jo kraftigere bliver endorfinrusen. Men al motion fremkalder behagelighedsfølelser i kroppen – du skal bare holde dig i gang i mere end en halv time, for det er først der, rusen starter. Vi producerer i øvrigt flere endorfiner gennem træning, når den foregår udendørs, så ude kan du gøre effekten endnu kraftigere. Runner’s high er nok den mest velkendte euforifølelse i forbindelse med motion.

2. Lyt til din yndlingsmusik

God musik danner endorfiner, som får dig til at slappe af. Klassisk og instrumental musik er, ifølge studier, ofte det bedste valg. Men allervigtigst er det selvfølgelig, at du kan lide den musik, du lytter til. Så selv øresønderrivende death metal kan fremkalde endorfinrus, hvis det er din favoritmusik. Forskerne har fundet frem til, at en halv times lytten kan berolige dig lige så meget som en Valium-nervepille.

3. Spis krydret mad

Stærke krydderier får din hjerne til at udskille endorfiner. Forklaringen beror på snyd! Den kraftige stimulation af smagsløgene fupper nemlig hjernen til at tro, at munden er ramt af en alvorlig smertefuld sygdom og derfor har brug for masser af endorfiner til at dæmpe ondet.
Chili er en af de kraftigste endorfinudløsere. Faktisk så stærk, at stoffet capsaicin fra chili nu bruges som smertestillende medicin.

4. Kom ud i solen

Solstråler på huden føles dejligt, og en del af forklaringen er, at selv mild irritation og påvirkning af huden trykker på endorfinknappen efter en halv times tid. Jo mere sol, desto flere endorfiner frigives der i centralnervesystemet Vær dog opmærksom på de rynke- og kræftfremkaldende solstråler, så husk at beskytte dig med solcreme.

5. Slap af med akupunktur

Når akupunkturnålen stikkes ind i huden, øger den mængden af endorfiner i rygmarven. Nærmere bestemt i den såkaldte smerteport. Akupunkturendorfinerne lukker passagen gennem smerteporten, og så mærker man ikke smerterne så meget.

6. Dyrk det gode grin

Latter og humoristisk sans mindsker stress og virker aldeles forløsende, hvis man er anspændt. Ikke alene psykisk, men også fysisk. Tit finder man efter et godt grin det overskud eller den idé, der skal til for at komme ud af en fastlåst situation. Under grinet aktiverer du mange af kroppens muskler, og lattermotionen får hjernen til at frigive endorfin og andre humør- og velværestoffer såsom serotonin og dopamin.

7. Fæld en tåre

Somme tider er der ikke så langt fra latter til gråd. Når du græder af glæde, flyder endorfinerne ud i hjernen i takt med tårerne og giver dig glædesfølelse. Samme mekanisme sker, når du græder af smerte, men så er formålet at dulme det værste ubehag.

8. Dyrk dejlig sex

Det undrer selvfølgelig ikke, at god sex og heftige orgasmer udløser en hel bølge af velværestoffer i hjernen, herunder endorfiner. Et andet vigtigt stof i denne situation er hormonet oxytocin fra hypofysen, der får dig til at føle dig tæt på et andet menneske.

9. Spis god, mørk chokolade

En bid kvalitetschokolade kan fremkalde en kortvarig lykkerus i hjernen. Vælg den mørke chokolade, for så sænker du samtidig blodtrykket.

10. Skub til dine grænser

At overskride sine grænser, fx med et faldskærmsudspring, en eksamen eller den første maraton, opfattes af hjernen som en potentiel trussel, som kræver akut endorfinbeskyttelse. Din gevinst er suset. Efterhånden som kroppen vænner sig til truslen, kræver den hårdere og vildere udfordringer for at udløse samme kropslige glæde.

11. Lær at meditere

Meditation ændrer hjernen fra at være indstillet på stress til at blive mere afslappet og positiv. Medvirkende hertil er endorfinerne. Samtidig falder mængden af stresshormoner fra hypofyse og binyrer. Alt sammen får ro og afslappethed til at falde over kroppen. Du mediterer ofte uden at være klar over det, som når man kigger ind i et bål eller ser ud over havet, mens tankerne flyder af sted. Det samme sker, når man lytter til stille musik eller fordyber sig i en blændende roman.

12. Få en god nattesøvn

At sove tungt og tilpas vil gøre dig mere lykkelig, når du igen slår øjnene op. Produktionen af endorfin og melatonin stiger nemlig, når vi sover.