5:2

vm-halvmaraton-2014I lørdags løb jeg mit 3. halvmarathon ifm VM i Halvmarathon i København. Det var en superfed oplevelse med alle de glade løbere og alle de mange tilskuere. Det må jeg prøve igen. Jeg havde et super fint løb. Vejret var perfekt og motivationen var høj. Dagen startede dog ikke helt optimal da jeg på vej hen til startområdet mistede mine høretelefoner, men jeg kunne jo ikke gøre noget ved det, så jeg valgte at bruge det positivt at jeg nu kunne høre alt og nyde stemningen hele vejen.
Tiden var sådan set okay. Jeg havde forventet en tid omkring 1.56 og tiden blev 1.58. Det er godkendt, men jeg kan også mærke at jeg gerne vil løbe endnu hurtigere. Jeg vil slå min personlige rekord på 1.52.52.I dag starter jeg på et nyt kapitel i mit liv. Jeg har besluttet mig for at begynde på 5:2 kuren og i dag er første fastedag.

For dem som ikke kender 5:2 kuren så handler det i bund og grund om at man 2 dage om ugen faster og de andre fem dage spiser normalt. På fastedagene får man dog noget at spise. Som kvinde indtager man 500 kcal og som mand 600 kcal.

Hvis du vil vide mere om kuren findes der en masse på nettet.
Du kan også se en video her: http://www.dailymotion.com/video/xvdbtt_eat-fast-live-longer-hd_shortfilms

Jeg vil prøve at fortælle her på siden om hvordan det går med kuren. Hvad jeg oplever , hvordan jeg har det osv.
Jeg har også besluttet mig for at jeg i dag skal have lavet en BodyAge test. Mere om det senere.
Ha’ en fantastisk dag og kør forsigtigt – det er vist rimelig tåget udenfor…

Løb – motivation

Hej igen…

Jeg håber du har læst mit indlæg om at komme i gang med at løbe. Jeg har selv været i gang i ca. et års tid på nuværende tidspunkt. Jeg startede ud med at jeg bare prøvede mig lidt frem på løbebåndet i fitnesscenteret og i første forsøg kunne jeg løbe 20 min. uden pause. Jeg havde dog trænet i en periode inden da så kondien ikke var helt hen i vejret. Stille og roligt prøved jeg at løbe lidt hver gang jeg alligevel var ude og træne i centeret og turene blev længere og længere. Jeg kom også udendørs og løbe og det er jo en herlig ting når solen skinner 🙂

Jeg må dog indrømme at jeg også har brug for motivation fra tid til anden og det kan man gøre på mange forskellige måder. Jeg har fundet 2 vigtige elementer i min motivation og det er…

  • Udstyret skal være i orden
  • Jeg skal have et mål med min træning

I starten var løbetræningen blot et af elementerne i min træning, som består af cykling, løb, svømning, gåture og styrketræning.
I 2012 gik meget af min træning som forberedelse til mit første motionscykelløb. Jeg havde besluttet mig for at køre 65km ruten ved Fyen Rundt 2012 (og det gennemførte jeg i fin stil – suste endda op af Vissenbjerg bakken hvor mange måtte af og trække *hehe*).

I starten af januar 2013 besluttede jeg mig for et nyt mål. Jeg vil gennemføre mit første halvmaraton d. 9. juni 2013 i Aarhus. I den forbindelse havde jeg allieret mig med en personlig træner som hjalp mig med et træningsprogram. Det kørte rigtig fint og jeg kunne godt mærke at jeg rent løbemæssigt kunne mere og mere.
Inden jeg gik i gang med min personlige træner var min løbetræning meget tilfældig – nogen gange løb jeg 6 km andre gange 10 eller 14. Det var lidt som vinden blæste.
Med min personlige træner blev det en anden historie. Jeg fik fået sat min træning i skema og begyndte med intervaltræning. Det var rigtig godt og jeg kunne virkelig mærke fremgangen i min træning. Jeg fik også mere ro på med henblik på at kunne nå mit mål. Og den 9. juni 2013 i Aarhus var det så gametime 😉

Jeg løb og gennemførte mit første halvmarathon i tiden 2 timer og 1 minut. Det er jeg mega stolt af. Det kunne da have været fedt at komme under de to timer, men så måtte jeg jo prøve igen.
Det gjorde jeg så. Denne gang var det HCA Halvmarathon i Odense og her løb jeg i ny PR og et godt stykke under de to timer, nemlig 1 time og 52 minutter 🙂

Så at have et mål med træningen er i hvert fald rigtig vigtigt for mig.

Senere vil jeg fortælle lidt om det udstyr jeg bruger i min træning… 🙂