Kig dig godt for når du handler

Nu har jeg lagt en guide op på siden til hvad man bør købe når man er ude og handle.
I dag har jeg været ude og handle og der fandt jeg mange gode ting. På min tur rundt i butikken stødte jeg også på en pose pinjekerner. I min verden så hører pinjekerner til i den sunde ende, men jeg tænkte nu alligevel at jeg for sjov skyld ville kigge bag på posen og chok!

Der er 710 kcal pr. 100 gram i pinjekerner. Til sammenligning så er der “kun” ca. 500 kcal pr. 100 gram i en pose Kims Chips med havsalt.

Jeg lagde pænt posen tilbage igen. Derfor må dagens top tip være: Kig dig godt for når du handler 🙂

Madlog

Hvis man er i gang med at lægge sit liv om til en sundere livsstil så har jeg selv erfaret at det kan være en rigtig god idé at begynde at skrive ned hvad man spiser og hvor meget man spiser.
I gamle dage så kunne man skrive det ned i en lille bog eller måske i et Word dokument.
Det er ikke nødvendigt mere for der findes en meget smartere løsning.

Der findes flere sider på nettet som kan noget lignende men jeg har set flere steder på nettet at www.madlog.dk får gode ord med på vejen.
Derfor var det den side jeg valgte at bruge da jeg ville i gang med at skrive ned hvad jeg spiser.

Madlog.dk har en enorm database over stort set alle de varer som findes i supermarkederne og derved kan man meget nemt tilføje de ting man har spist og få at vide hvor mange kalorier man har indtaget.
Der er også muligt at få en masse andre informationer på siden. Derudover kan man indtaste motion så man får noget ekstra til kalorie-regnskabet 😉